Genåbning af indendørs foreningsaktiviteter

  • Genåbning af indendørs idrætsfaciliteter
Den indendørs foreningsidræt genåbner fra 21. april. Foreløbigt gælder genåbningen kun for foreningsaktiviteter for medlemmer under 18 år.

Foreningsaktiviteter for børn og unge under 18 år genåbner 21. april

Der åbnes for indendørs idræt i organiseret regi for børn og unge under 18 år, uden coronapas og indendørs idræt for voksne over 70 år, med coronapas med forsamlingsloft på 25 personer.

Den selvorganiserede idræt, private bookinger og andre organisationer må desværre vente med at få adgang.
Med andre ord, er det ikke tilladt at besøge og anvende idrætsanlæg endnu, medmindre du er en del af en folkeoplysende forening.

Foreningsliv, musik- og kulturskoler samt andre kunstskoler for børn og unge under 18 åbner uden coronapas med forsamlingsloft på 25 personer. Genåbningen omfatter ikke sangaktiviteter.

Genåbningsplan for den indendørs idræt

  • 21. april - genåbning af indendørs idræt for børn og unge under 18 år samt voksne over 70 år
  • 6. maj - genåbning af indendørs aktiviteter for voksne og selvorganiseret idræt på bemandede anlæg
  • 21. maj - genåbning af indendørs aktiviteter for den selvorganiserede idræt på ubemandede anlæg

Følg kommunens retningslinjer for aktiviteter

Alle brugere af anlæggene skal følge Kultur- og Fritidsforvaltningens gældende retningslinjer for forhindring af smitte med corona-virus.

Er du i tvivl, så tag kontakt til Kultur S Idræt.

Udendørs foreningsaktiviteter fortsætter under gældende restriktioner.